 |
 |
|
Det bliver en tunnelDer er politisk opbakning til forslaget om en sænketunnel under Femern Bækt
En sænketunnel under Femern Bælt er den foretrukne tekniske løsning for det videre arbejde med den faste forbindelse. Det
ligger fast efter at politikerne bag projektet har valgt at følge indstillingen fra Femern A/S.Beslutningen var enstemmig blandt
forligspartierne, der omfatter alle partier minus Enhedslisten.Det betyder, at det bliver en 18 kilometer lang tunnel under Femern
Bælt, der i fremtiden skal forbinde Danmark og Tyskland. Administrerende direktør i Femern A/S, Leo
Larsen, siger i en pressemeddelse: - Vi er glade for den politiske opbakning til vores anbefaling om, at den faste forbindelse over Femern Bælt bør udformes som en sænketunnel. Med den beslutning har
Femern A/S nået en vigtig milepæl i projekteringen af den faste forbindelse. Vores skitseprojekter hviler på et meget grundigt, teknisk fundament, så nu fokuserer vi på at fuldføre det omfattende
projekteringsarbejde, siger administrerende direktør i Femern A/S, Leo Larsen i en pressemeddelelse. Projektdirektør i Femern Belt Development, Martin Nielsen siger, det er en stor fordel, at vi allerede nu ved, om det bliver en tunnel eller en bro.
- Produktionspladsernes placering er afgørende for,
hvor arbejdspladserne kommer til at være, og med en beslutning om en tunnel, er det endnu mere sandsynligt, at en eller to produktionspladser bliver placeret i Region Sjælland, siger Martin Nielsen |
|
 |
 |
|
Femern-gevinst kræver investering i samarbejde om gode idéer
- Femern A/S peger i en dugfrisk rapport på muligheder inden for infrastruktur, forskning og ikke mindst arbejdsmarkedet. De
muligheder skal Region Sjælland udnytte til at skabe vækst og beskæftigelse i de kommende år, fastslår regionsrådsformand Steen Bach Nielsen. Femern A/S nye rapport har idéer og anbefalinger om om Femern Bælt forbindelsens regionale
udviklingspotentialer. -Det er vigtigt, at regionens
erhvervsliv har de rette kompetencer. Derfor støtter Vækstforum Sjælland projektet Klar til Femern Bælt, som skal forberede virksomhederne på anlægsbyggeriet, siger Steen Bach Nielsen og tilføjer:
- Vi skal også bruge den faste forbindelse til at
tiltrække flere turister fra både Sverige og Tyskland og styrke integrationen hen over grænsen. Projektet Destination Femern Bælt, som er støttet af Interreg, vil for eksempel styrke Femern Bælt regionens
attraktivitet som rejsemål. Markant investering
de seneste årVækstforum Sjælland har siden 2007 finansieret 13 projekter i relation til Femern Bælt med 45,5 millioner kroner
incl. næsten 16 millioner kroner fra Mål 2 programmet. Region
Sjælland indgik desuden i 2009 en 3 årig aftale med Femern Belt Development på 10,4 millioner kroner for at styrke regionens indsats i relation til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.
Interreg-programmet Fehmarnbelt regionen IVA har
finansieret ca. 120 millioner kroner til projekter i den grænseoverskridende Femern Bælt region: Region Sjælland, Kreis Ostholstein, Kreis Plön og Hansestadt Lübeck. Interreg-projekterne er aktivteter inden for
turisme, erhverv, arbejdsmarked, kultur og aktiviteter, der skal styrke den nære integration og information om regionen.
- Vi har i regionen altså fra start været meget aktive og finansieringsvillige for at forberede alle parter til de muligheder og ufordringer
den faste forbindelse giver, siger Steen Bach Nielsen. Vigtigt med samarbejdeDer er i regionen økonomisk opbakning til projekter, der udnytter mulighederne ved den
faste forbindelse, for at skabe grundlag for øget vækst og velfærd for regionens borgere. Og der er i Region Sjælland mange aktører med stor erfaring fra andre store infrastrukturprojekter med betydning for
regionens udvikling: - Det er vigtigt, at vi har et
tæt og solidt samarbejde ikke kun på det politiske niveau, men også med regionens aktører. Og derfor skal vi sørge for, at inddrage regionens virksomheder, kommuner og institutioner i det videre arbejde, siger
Steen Bach Nielsen, der også er udover regionens og landets grænser: - Region Sjælland lægger stor vægt på det gode samarbejde med vores naboer i Sverige og Tyskland. Jeg vil nu tage initiativ til, at rapporten bliver drøftet på vores næste møde i den
dansk-tyske Femern Bælt Komite den 2. marts, hvor vi også skal drøfte komiteens handlingsplan for de kommende års samarbejde.Steen
Bach Nielsen forventer også at drøfte rapporten med samarbejdspartnere i STRING-regionen: Slesvig-Holsten, Hamborg, Region Hovedstaden og Region Skåne. |
|