| KRØNGE kirke
På en højning midt i byen ligger den
lille, kullede kirke, der efter sen tradition i middelalderen skal have været viet Skt. Peder eller Vor Frue.
Den består af senromansk kor og skib med et ikke meget yngre våbenhus ved sydsiden. Bygningen er opført
af røde munkesten, og den er ejendommelig ved at koret har samme murhøjde som det bredere skib.
Kirkens senromanske arkitektur er enklere end vanlig på egnen. En skråkantsokkel er kun bevaret
oprindelig på korets østside, hvor der findes et rundbuevindue med savskifte langs bueslaget, men ellers ingen dekorative enkeltheder.
Begge dørene, hvoraf norddøren er tilmuret, syddøren i brug, men omsat, står i svage murfremspring. I
vestgavlen er der et lille romansk vindue ligesom korets - de øvrige vinduer er nye eller stærkt udvidet.
(Kilde: De Danske Kirker)
|