
Kennel Korskildes K-kuld, den 8. marts 2008. Hvalpene er 17 dage gamle, og Briana tager sig rigtig godt af sit afkom...


Det er helt ubegribeligt, at den lille uldtot i løbet af et lille års tid bliver til en stor flot Schæferhund...
Det begynder ellers godt - mon ikke der her er basis for et “krammedyr”?



Når man kun er 6 uger, er det ikke lige præcis det mest morsomme i verden at blive taget op og kigget på, nusset og fotograferet...
... og man kan i hvert fald godt blive træt af al den opmærksomhed og aktivitet sammen med de andre hvalpe. Nyd det, Puk V, om blot 14 dage begynder den barske hverdag...

Så kom dagen, hvor Puk V flyttede fra kennelen til Holeby. Samtidig var det premieren på dette at gå med halsbånd, og det var han ikke begejstret for. Men han fandt sig ellers hurtigt til rette - godt støttet af alle steds nærværende Lexie, der passer og plejer ham, som var han hendes egen...!




Det er heller ikke så tosset, når man allerede fra start kan få både sin “mor” og Lexie til at lege, som om de var gået i barndom...

Det er rart med al den opmærksomhed, men det er også rart, at man har et sted, hvor man kan putte sig og hvile, når der har været fuld fart på et stykke tid. Selv om det sommetider er svært at huske på, man kun er 8 uger.

Det der med for første gang i sit liv at komme på gaden, var en overvældende oplevelse, og han var ikke specielt glad for det. Så var det bedre, da han lidt senere kunne sidde trygt på sin “fars” arm og kigge på biler, cyklister, og hvad der nu ellers hører til.

Det er altså også rigtig hyggeligt, når man kan putte sig hos Lexie i hendes kurv - så længe det varer...


Spændende er det også at gå på opdagelse i haven.






En tur på stranden sammen med “mor” og Lexie er ikke så tosset...
Lexie er i det hele taget et af hans faste holdepunkter, og han er - ligesom os andre - utrolig glad for hende. Også selv om det ikke altid ser sådan ud...
Her er ørerne så småt ved at dreje om på plads...
- og om få uger står de op, som de skal på en rigtig Schæferhund...



14 uger - og man smager på alt. ALT!
Selv om man er 15 uger, kan man altså godt lige blive soigneret af Lexie, hvis hun synes, man trænger til det...
16 uger og næsten lige så høj som Lexie. Men ørerne vil ikke rigtig blive oppe. Her hjælper vinden dog lidt til...

Når man er 18 uger, og selv mener, man er meget stor, er det nu alligevel meget rart at ligge og putte hos sin “far” i Chesterfield´en...

Når man er 19 uger kan man banke hele verden. Også Lexie. Sådan da...

Når man er 20 uger, gør man sig de hæderligste anstrengelser for at få ørerne til at stå op...


- og det er altså hyggeligt at få en lur sammen med Lexie inden lørdagsmiddagen...

Det er da et par dejlige hunde...!




Puk er her 24 uger og en rigtig god, glad og kærlig hund - og han er så glad for Lexie. De giver os rigtig mange gode og glade oplevelser...


Her er Puk 6 måneder, og han leger fortsat med Lexie, der tilsyneladende morer sig ligeså godt som ham. Det er egentlig meget, hun gider blive ved...

Når man er 7 måneder, kan det godt være irriterende, at “de gamle” bare vil se fjernsyn. Men så kan man da altid sætte sig i vejen...!

Hvid jul blev det jo ikke i 2008, men nytårs aftens morgen var haven indhyllet i rim - og det var altså skægt at lege i...



Det dér med jul var nu slet ikke så tosset. Man får jo både pakker og alt muligt. Og når han havde raget sine egne pakker til sig, kunne han da altid forsøge, om han kunne slippe afsted med at stjæle Lexie´s

Sidst på året blev han klubmester i sin klasse og hjembragte en fin pokal. Selv var han nok ligeglad, men hans “far” syntes, han var et pragteksemplar...!
Men uanset hvor klubmester han er, så skal han stadig være i sit bur, når vi kører. Der er to bure i begge biler, så de begge kan være med, ligemeget hvor vi skal hen. Og heldigvis elsker de at være “sat bag tremmer”. Det vigtigste er, de kommer med. Her er han iøvrigt blevet 10 måneder.







Strandtur i det MEGET tidlige forår ´09 - og det kom vist lidt bag på ham, at vandet var SÅ vådt og koldt!
I april ´09 var vi en tur på kennelen, hvor Puk legede noget så herligt med sin søster, Katrine. For alle andre gjaldt det bare om at finde et sted, hvor vi kunne stå fast og dermed undgå at blive væltet omkuld, når de to kom buldrende...
Men det er nu heller ikke så tosset at hygge sammen med Lexie og “den gamle” i sofaen...



Her vogter han på en laset bold i maj ´09...
Herligt at sidde i gården en lun julidag ´09...
- og herligt at kigge ind på kontoret sammen med Lexie til en gang “nus”. (nov. 2009)
Det var en stor sorg for Puk, da Lexie døde den 10. februar 2011. Han var med i hele forløbet og var derfor godt klar over, hun ikke længere var her, og selv om han ikke ledte efter hende, var det tydeligt, at han savnede hende. Så meget desto lykkeligere blev han, da Runa “flyttede ind” og han igen havde en firebenet legekammerat...






Runa fotograferet på Puks 3-års fødselsdag den 20.2.2011

Han syntes vist godt flaget kunne være lidt større, når nu han skulle fejres på sin 3-års fødselsdag...


Til gengæld var han tydeligvis glad for Runas kærlige opmærksomhed i “dagens anledning”...

Weekendhygge på stuegulvet med gnaveben og legetøj og “Huset på Christianshavn”...(27.2.2011)



Tv. Stor flot hanhund fotograferet den 19. aug. 2011
Th. Puk sammen med Runa 19. aug 2011
De er begge MEGET opmærksomme, når der laves mad...

Han er lige så god og kærlig, som han er stor. Og han KAN være en meget bestemt herre, hvis han mener, det er nødvendigt...