|
TORSLUNDE kirke
På en lille højning nord for den nette
landsby ligger den lille røde munkestenskirke, der (med urette) siges at være opført 1440 og i middelalderen var indviet til Skt. Peder.
Det var i 1585 meningen, at den skulle nedbrydes, men beslutningen kom åbenbart ikke til udførelse.
Den består af senromansk kor og skib med et nyt tårn ved vestenden. Den romanske bygning har dobbelt
skråkantsokkel, der løber af på hjørne lisener, foroven forbundet med gesimser, der helt er fornyet ved en hovedisstandsættelse 1868-70.
Koret har på sydsiden en lille, rundbuet, tilmuret præstedør i vandret afsluttet murfremspring, og i
østgavlen er der et tilmuret rundbuevindue. Både skibets døre og de øvrige vinduer er næsten totalt udslettet.
(Kilde: De Danske Kirker)
|